Connectivity expert in Guest & Host Care
Vil du være bindeleddet mellem teknologi, service og oplevelser – og sikre, at vores synlighed og bookinger på eksterne platforme spiller 100%?
Vi leder efter en Connectivity expert til vores Guest & Host Care-team, som brænder for at kombinere operationel problemløsning med stærk service og samarbejde på tværs af teams og partnere.
Hvem er Landfolk?
Landfolk er en af Danmarks mest ambitiøse startups, hvor vi arbejder for at bringe mennesker tættere på hinanden gennem unikke sommerhusoplevelser. Vi håndplukker de mest særlige sommerhuse og gør det nemt, inspirerende og trygt for værter at dele dem – og for gæster at finde dem.
Vi er vokset til omkring 100 medarbejdere siden vi startede for 5 år siden. Vi samarbejder med værter, gæster og eksterne platforme over hele Europa fra kontoret i Aarhus.
Hvad kommer du til at lave?
Som Connectivity expert bliver du en central del af vores Guest & Host Care-team og får en nøglerolle i at sikre, at Landfolks integrationer med tredjepartskanaler såsom Airbnb, Booking.com, Holidu, HomeToGo m.fl. fungerer gnidningsfrit.
Du arbejder i krydsfeltet mellem service, systemer og samarbejdspartnere og er med til at sikre, at både værter og gæster får en tryg og sammenhængende oplevelse – uanset hvilken kanal de booker igennem.
Arbejdet indebærer bl.a.:
Support og kommunikation med gæster og værter via chat, e-mail og telefon
Fejlsøgning og håndtering af operationelle udfordringer relateret til listings, bookinger og kanal-integrationer i tæt samarbejde med eksterne platformes supportteams
Ejerskab over daglige opgaver og sikring af rettidig eksekvering
Deling af brugerindsigter og data med interne teams for at forbedre oplevelsen og processerne
Bidrag med idéer til optimering af vores samarbejde med eksterne partnere i sikringen af at højne gæsteoplevelserne
Løbende forbedring og dokumentation af interne workflows og procedurer
Samarbejde og team
Du bliver en del af et tæt samarbejdende team og arbejder på tværs af organisationen:
Samarbejde med Guest & Host Care-teamet om sager, der påvirkes af connectivity- og systemflows
Koordinering med Product-teamet for at identificere og forebygge systemrelaterede udfordringer
Bidrag til onboarding af nye kolleger, f,eks. via side-by-side træning
Aktiv videndeling og feedback for at sikre konsistent, høj kvalitet på tværs af platforme
Et positivt bidrag til teamets energi, samarbejde og kultur
Vi leder efter dig, der:
Kommunikerer klart, professionelt og empatisk – både skriftligt og mundtligt
Trives i en rolle med mange snitflader mellem systemer, mennesker og partnere
Har en struktureret, proaktiv og løsningsorienteret tilgang til dit arbejde
Har erfaring fra servicebranchen, operations eller en teknisk og/eller operationel supportrolle
Tager ejerskab og bevarer overblikket – også når der er mange bolde i luften
Er nysgerrig på at forbedre processer og arbejdsgange
Taler og skriver flydende dansk og engelsk
Hvorfor vælge os?
Hos Landfolk får du mere end bare et job:
En central rolle i en ambitiøs virksomhed, hvor dit arbejde har direkte indflydelse på vores synlighed og forretning
Et stærkt fællesskab med hjælpsomme kolleger og høj grad af tillid
Fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejde og kontordage i Aarhus
Lækker frokostordning, sociale arrangementer, kvalitetskaffe, snacks – og selvfølgelig sommerhusture
Fokus på udvikling gennem løbende 1:1s og årlige udviklingssamtaler
Stillingen er fuldtid og baseret i Aarhus.
Vi afholder samtaler løbende og vi ser gerne, at du sender din ansøgning senest 16. februar 2026.
- Department
- Customer Care
- Locations
- Aarhus
- Remote status
- Hybrid
Some of our benefits
-
Great coffee and food
We love to celebrate, host morning gatherings and we eat well while doing so.
-
Summer house trips
We take our own medicine and visit as many wonderfull summer houses as possible – both for work and for fun.
-
Flexible work environment
No fixed seats in the office space, flexible working hours and room for every person’s needs.
Already working at Landfolk?
Let’s recruit together and find your next colleague.