Sales & Supply Assistant, dansk- eller norsktalende (deltid)
Deltid · Aarhus · Start efterår 2026
Vil du have praktisk erfaring med salg, outbound outreach og international vækst i en hurtigt voksende scaleup? Er du flydende på enten dansk eller norsk, stærk i telefonen og motiveret af at skabe resultater gennem dialog med potentielle kunder? Så er det måske dig, vi leder efter.
Landfolk er en online markedsplads for håndplukkede sommerhuse, grundlagt i februar 2021 af syv tidligere kolleger fra Airbnb. Vi har base i Aarhus og ekspanderer hurtigt over hele Europa med aktiviteter i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien. Vi brænder for at skabe de bedste oplevelser for både værter og gæster, og håndplukker alle sommerhuse, hvilket sikrer, at vi tilbyder de mest unikke ferieboliger til vores gæster. Samtidig bygger vi et værtsfællesskab, som gør det nemt og inspirerende at være sommerhusejer.
Hvad kan du forvente at lave?
Du bliver en del af supply teamet, hvor vi hjælper nye værter i gang på Landfolk. Du kommer til at arbejde med klassiske salgsopgaver og leadbearbejdning.
Du kommer til at:
Kontakte danske/norske sommerhusejere via telefon, email og andre relevante kanaler
Introducere Landfolk, sælge vores koncept og skabe interesse hos potentielle værter
Kvalificere leads og vurdere, om deres sommerhus passer til Landfolk
Booke møder til vores Supply Managers
Følge op på leads systematisk og sikre fremdrift i pipeline
Arbejde struktureret i vores CRM-system
Hjælpe med ad hoc-opgaver relateret til host acquisition og supply growth
Der kan også forekomme opfølgning og telefonisk hjælp til eksisterende værter, men rollen er først og fremmest fokuseret på ny salgskontakt, leadbearbejdning og mødebooking.
Dine personlige egenskaber
Du er flydende i dansk eller norsk
Vi forventer, at du er udadvendt, imødekommende, glad for at tale med mennesker og har flair for at lytte
Du har en naturlig evne til at skabe tillid og relationer
Motiveres af salg, mål og tydelige resultater
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du taler nogle af de andre sprog, vi arbejder på: svensk, tysk, fransk, italiensk eller spansk
Hvorfor Landfolk?
Som medarbejder hos Landfolk vil du blive en del af en fantastisk og hurtigtvoksende virksomhed, hvor du får mulighed for at tage ansvar, bidrage med dine kompetencer og få praktisk erfaring.
Helt konkret kan du forvente:
At blive en del af et team af højt kvalificerede kolleger, der dækker områder som teknologi, forretningsudvikling, design, community og kommunikation - der er altid nogen at lære af
Et fleksibelt arbejdsmiljø, der værdsætter produktivitet og en positiv kultur, herunder lækre frokoster, sociale arrangementer, god kaffe, snacks og sommerhusture
Det praktiske
Stillingen er på 15-25 timer om ugen på vores kontor i Aarhus C. Der vil være aften- og weekendarbejde.
Hvis det lyder som noget for dig, vil vi meget gerne høre fra dig.
Send din ansøgning senest den 14. august 2026.
- Department
- Supply
- Locations
- Aarhus
- Remote status
- Hybrid
Some of our benefits
-
Great coffee and food
We love to celebrate, host morning gatherings and we eat well while doing so.
-
Summer house trips
We take our own medicine and visit as many wonderfull summer houses as possible – both for work and for fun.
-
Flexible work environment
No fixed seats in the office space, flexible working hours and room for every person’s needs.